Fodbehandlinger kan være med til at give sunde og smertefri fødder, der bidrager med mere velvære og mobilitet i din hverdag. Samtidig kan en professionel fodbehandling på vores klinik i Viborg, være med til at forebygge fodproblemer, ved at forhindre dem i at opstå, eller hvor vi kan tage dem i opløbet.
Hvad kan du forvente af en fodbehandling?
Første skridt i en fodbehandling er en klinisk undersøgelse af foden, hvor fodterapeuten etablerer et billede af fodens hud- og negleproblemer, funktionsniveau, eventuelle fejlstillinger og patienten sygehistorie. Det indebærer en fodanalyse og en dialog om fodsmerter eller smerter i resten af kroppen. Alt noteres i journalen.
Hvis patienten har smerter, kan fodterapeuten anbefale en forundersøgelse til indlæg til sko, som indebærer en dynamisk ganganalyse, hvor patientens gangfunktion vurderes ud fra et biomekanisk perspektiv.
En fodbehandling tager cirka 45 minutter og i den tid kan fodterapeuten have en god dialog med patienten, om fødder, smerter, sygdomme og daglige rutiner. Tiden bruger fodterapeuten også til at vejlede patienten i, hvordan fødderne skal plejes dagligt, hvad patienten skal holde øje med og hvilke sko, der kan forbedre patientens fodsundhed.
Hvem bør få lavet en fodbehandling?
En fodbehandling kan være gavnlig for alle, uanset køn, alder og sygdomshistorik. På vores klinik, hjælper vi både dem, der skal have fjernet hård hud, have gjort fødderne klar til sommer, eller diabetespatienter der skal have løbende fodbehandling på grund af deres sygdom.
Hold dine fødder sunde med en professionel fodbehandling
Når du bestiller tid til en fodbehandling hos os, sørger vi altid for at tilpasse behandlingen til dine ønsker og behov. Vi starter altid ud med at lave en grundig analyse af dine fødder, for at sikre, at du får den bedste behandling. Herefter tilpasser vi behandlingen, så den matcher dine problemområder. Nogle af de ting vi behandler, er bl.a.:
- Hud- og negleproblemer. Vi beskærer professionelt negle og hud, for at afhjælpe dine problemområder. Ved professionel beskæring af dine hud- og negleproblemer, vil problemområderne være længere tid om at blive gendannet end hvis det er blevet fjernet via andre metoder.
- Behandling af vorter og ligtorne. Vores uddannede fodterapeuter vil ligeledes forhindre, at du fejlbehandler dig selv med vortemidler og ligtorneplastre med risiko for at ætse huden omkring hudproblemet.
- Vejledning i forbindelse med fremstilling af indlægssåler. Indlæg er med til at forebygge, at fejlstillinger i fødderne forplanter sig til smerter i andre dele af kroppen. Fodterapeuten spiller også en væsentlig rolle i opdagelsen af andre sygdomme, fordi fødderne kan vise tegn på sygdomme. Derfor er fodterapeuter ofte i tværfaglig interaktion med andre sundhedsprofessionelle. I nogle kommuner agerer fodterapeuter faglige sparringspartnere i forbindelse med borgernes behov for fodterapi.
- Beskæring af hudproblemer, såsom hård hud, hælrevner og ligtorne. Vi kan hjælpe med at beskære alle typer af hudproblemer på dine fødder, og beskæringen sker med stor præcision med en skalpel eller en elektrisk beskærer. Samtidig undersøger fodterapeuten den bagvedliggende årsag til problemer, da de skal forebygges for ikke at genopstå. Det sker blandt andet ved at vejlede patienten i valg af mere fodvenligt fodtøj, brug af aflastende indlæg og bedre fodpleje.
- Behandling af negleproblemer. Negleproblemer behandles ved at slibe, klippe og rense neglene i falsene. Behandlingen sluttes af med fodcreme, der bevarer hudens fugtighed og forebygger hård hud.
- Vejledning i sygdomsrelaterede fodproblemer. Patienten vejledes også i henhold til sygdomsrelaterede fodproblemer såsom diabetes, gigt eller psoriasis som kræver en særlig form for opmærksomhed og pleje. Ødemer, nedsat kredsløb eller betændelsestilstande er fx også faktorer, der påvirker fødderne negativt. Kompressionsstrømper, gode råd, indlæg og laserterapi er nogle af de redskaber, fodterapeuten behandler med.
- Anbefalinger til fodøvelser. Endelig kan fodterapeuten udstyre patienten med fodøvelser, som kan gøre fødderne mere smidige, afhjælpe fodsmerter, hvilket kan være et supplement til indlæg.